KONTINGENT M. V.
Hej Spejder (og dine forældre)
Hjertelig velkommen i Det Danske Spejderkorps, Skjoldhøj Gruppe.
Hvis du har lyst til at blive spejder hos os, kan du prøve gratis 3 gange, før du beslutter, om du vil meldes ind. Når du melder dig ind, forærer vi dig et spejdertørklæde.
Kontingent opkræves først fra den dag, hvor du melder dig ind. Et medlemskab koster 500 kroner pr. halvår (Fasmiliespejdere dog kun kr. 300 pr. halvår). Betaling forfalder den 2. januar og den 2. juli, og der udsendes opkrævninger via e-mail. I mailen er der et link til en betalingsside, hvor du kan betale med betalingskort (og evt. tilmelde kortet til automatisk betaling) - se vejledning i ruden her ved siden af. Alternativt kan kontingentet indbetales på konto 7267-0001007341 eller via MobilePay på telefonnummer 72109, men det er nemmest for kassereren, hvis du bruger kortbetaling. Kontingentet dækker udgifter til møder (materialer m.m.) samt udgifter til drift og vedligeholdelse af vores hytte. Alle ledere og hjælpere arbejder på frivillig basis og får altså ingen løn.
Hvis du skal på lejr eller andre ture, vil du blive opkrævet særskilt herfor. En weekend fra fredag til søndag koster typisk mellem 150 og 200 kroner. En sommerlejr koster normalt noget mere. Når man tilmelder sig en lejr eller en tur, så er tilmeldingen bindende.
Hvis du skal købe uniform eller andet spejderudstyr, kan du som spejder få 10 % rabat i Spejdersport.
Evt. spørgsmål kan rettes på telefon 23 29 83 94 eller på email til kasserer @ truespejder.dk
Spejdernes medlemsservice
Medlemsservice er Det Danske Spejderkorps’ medlemsdatabase, hvorfra betalinger, oplysninger på forældre og spejdere, samt visse tilmeldinger styres. Det er bl. a. her, vi opretter jeres barn, når det bliver meldt ind som spejder, og indtaster jeres kontaktoplysninger. Med tiden kan de oplysninger, vi indtaster blive forældede – f.eks. når i får ny mailadresse eller telefonnummer. Derfor er det vigtigt, at i retter jeres oplysninger i Medlemsservice, hvis i får nye kontaktoplysninger, da det er via denne service, vi kontakter jer. I ruden ved siden af finder I en vejledning til at komme ind på Jeres profil på Medlemsservice, hvordan I betaler kontingent, og hvordan I kan ændre og rette oplysninger.